På ørnejagt med teleskoper

NOTITS | KULTUR | 16. FEB • 14:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 16. FEB • 14:00

Har man lyst til at se og vide mere om havørne, er chancen der søndag.

Dansk Ornitologisk Forening Bornholm inviterer til Ørnenes dag i Ølene, som er et af øens bedste steder at se havørn året rundt.

– De vilde havørne har det godt på Bornholm, hvor vi nu har to ynglepar. Det vil vi gerne fortælle om og, hvis vi er heldige, også vise ørnene frem, fortæller bestyrelsesmedlem Henriette Tøttrup Hansen fra DOF Bornholm i en pressemeddelelse.

Hun er turleder sammen med formand Jens Christensen og Carsten Andersen. De stiller teleskoper op, så man bedre kan se ørnene og de andre fugle i mosen.

Arrangementet begynder klokken 10 i Ølene Fugletårn Syd, som er det store tårn i to etager. DOF Bornholm opfordrer folk til at parkere på den asfalterede Ølenevej og til at tage varmt tøj på.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT