For andet år i træk bliver der ølfestival i Musikhuzets gård, som er arrangeret af Beerhouse Bornholm.
Det skriver Musikhuzet på sin hjemmeside.
Her er det planen, at de 8. august fra klokken 11-17 kan præsentere gæsterne for mindst 150 forskellige slags øl fra cirka 20 bryggerier.
"Efter en stærk debut sidste år rykker festivalen igen ind i byens bedste bagård i Musikhuzet. Som sidst er der tale om en poletfestival, hvor du selv sammensætter din smagsrejse fra bod til bod," skriver Musikhuzet om festivalen.
Her tilføjer de også, at der er fri entré til festivalen.