KØB ABONNEMENT
NOTITS / KULTUR / 30. OKT • 20:00

Musikcamp kommer igen - får kendt gæst på besøg

Musikcamp kommer igen - får kendt gæst på besøg
På Søndermarksskolen skal der spilles musik en hel weekend. Pressefoto

I weekenden 14.-15. november løber årets Musikcamp Bornholm af stablen for femte gang for unge musikinteresserede.

Her vil de arbejde med, hvordan man går fra en idé til en færdig sang, der kan fremføres for et publikum.

Det skriver Bornholms Kulturskole i en pressemeddelelse.

Lørdagen foregår ved, at deltagerne bliver delt i mindre grupper og bands, hvor de sammen skal skrive og komponere en sang. Der idéudvikles og øves musikalske arrangementer, inden de skal opfører sangen søndag ved den afsluttende koncert.

I år holder den kendte afrobeat musiker JJ Paulo inspirationsworkshop for deltagerne.

Musikcamp Bornholm er et initiativ fra Bornholms Kulturskole, Ungdomskolen, Svaneke Friskole, Søndermarksskolen og Campus Bornholm samt Foreningen Spillestedet, og det er støttet af BRK's Musik & Teaterråd og Sparekassen Bornholms Fond.

Det hele foregår på Søndermarksskolen i Rønne, ligesom det er gratis at deltage.









FÅ ABONNEMENT