Denne aften håndterede Arendt dog selv både guitar og vokal i samspil med et orkester bestående af Christian Møllegaard Madsen på trommer, Jonas Perino Haurand på bas samt Jan Hansen på orgel og piano.
Christian Arendt leverede både selvskrevne numre, sange fra Malurts bagkatalog og et andet sæt med covernumre.
Ifølge Musikhuzet kunne publikum ikke holde munden lukket under hele koncerten og gav i stedet et nap med på vokal.
Da Malurt-hittet ”Mød mig i mørket” skulle præsenteres, dukkede der en ny musiker ud af mørket; nemlig Malurts egen trommeslager, Peter Mors, der bor på Bornholm. Han overtog stikkerne og sendte med det nummer orkestret til pause.