Interessen for den bornholmske musikfestival Klangfest i Østerlars er i år større end nogensinde før. Allerede en måned før festivalen løber af stablen, melder ledelsen om få ledige billetter. Selvom både 2024 og 2025 var udsolgte år, er tempoet i år steget markant, og festivalen forventer at kunne melde udsolgt inden åbningen.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Programmet er netop blevet udvidet med seks nye navne, herunder artisterne Legobygger123 og Stokke samt fire nye DJ's. Dermed runder festivalen over 30 optrædende fordelt på de tre dage. Udover musikken satses der på fællesskab med workshops, musikbingo og fælles aktiviteter på pladsen. KlangFest er kendetegnet ved en profil med lave billetpriser, gratis camping og morgenmad samt et skarpt fokus på nye danske talenter.
Succesen tilskrives ifølge arrangøren det tætte samarbejde med lokale aktører og en stor frivillig indsats. Som tak for de mange tusinde arbejdstimer inviteres festivalens frivillige derfor til en forfest dagen før den officielle åbning, hvor der vil være fællesspisning og en intimkoncert med Karl Pava.
Festivalen varer fra 30. juli – 1. august.