Kan du huske søndagsskolen?

NOTITS | 17. MAJ 2022 • 19:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
17. MAJ 2022 • 19:00

Før i tiden var det meget almindeligt, at børn gik i søndagsskole. Minderne fra den tid vil være omdrejningspunktet, når Café Elmer i Tværstræde inviterer indenfor fredag.

Ruth Pedersen og Henning Kjøller Petersen vil fortælle om deres erindringer fra søndagsskoletiden i 1950'erne, og alle er velkomne til at lytte, synge sammen og udveksle minder over en kop kaffe.

Café Elmer åbner klokken 14.