– Overhovedet ikke! Og det er en af de skønneste bestillingsopgaver, jeg nogensinde har haft.
Ydermere har hun og Justine Høgh siden projektet tog sin begyndelse i december 2021 sammen være ude på samtlige lokationer.
– Og inden kendte vi jo nærmest ikke hinanden, men dét kom vil til, siger forfatteren.
To brødre
Og så er der den nyskrevne krimi, som ligeledes er på vej.
– Den hedder "Det sorte hus", og den udkommer den 6. oktober, siger hun.
Og du sidder lige nu i et studie og er ved at indlæse den?
– Ja, som lydbog. Og det gør jeg selv, fordi der jo både er bornholmsk sprog og bornholmske bynavne i. Ved min foregående krimi, "Den vilde", fik vi en del kommentarer fra lyttere om, at det skulle være i orden. Det var ellers en rigtig god indlæser, vi havde, synes jeg, men lige præcis at ramme en dialekt kan være svært.
Hvordan gik det i øvrigt med den, som jo var din første voksenbog?
– Rigtig godt. Den er trykt i to oplag, og den er også blevet streamet rigtig meget som lydbog, siger Kirsten Sonne.