"Denne dragt vil blive brugt til både rollespil i skoven, men også på Rønne Torv, hvor vi vil lave et arrangement for at gøre rollespil mere synligt på Bornholm," skriver foreningen på siden, hvor de også oplyser, at den nye dragt forventes at være klar i september/oktober.
Udover troldetilskuddet har rollespilsforeningen også fået 6.500 kroner fra Friluftsrådet i tilskud til udstyr til rollespilsaktiviteter i naturen for seks til 15-årige, og i en pressemeddelelse oplyser rådet, at der netop er lagt vægt på mange forskellige typer af friluftsliv.
– Der er mange i de frivillige foreninger, der brænder for at skabe gode muligheder for friluftsliv, så det er dejligt, at vi kan støtte det lokale engagement. Vi er glade for, at vi har kunnet støtte så mange forskellige typer af friluftsaktiviteter, både de klassiske friluftsaktiviteter og de lidt anderledes former for friluftsliv, såsom kæphesteridning, krolf og rollespil i naturen. Der er noget for enhver smag, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
Første foreningsdag