Festival når nyt niveau: 'Det er en tydelig anerkendelse'

Festival når nyt niveau: 'Det er en tydelig anerkendelse'
Støtte fra Statens Kunstfond, Tuborgfondet og Rosa samt lokale fonde gør det muligt for Klangfest at tilbyde et mere professionelt scene-setup i år. Arkivfoto
KULTUR | 2. FEB • 11:43
Henrik Nielsen
Journalist
KULTUR | 2. FEB • 11:43

Professionel scene, lyd og lys skal give både artister og publikum en bedre oplevelse, fortæller arrangøren, som samtidig præsenterer tre nye navne til årets udgave.

Årets udgave af musikfestivalen Klangfest i Østerlars bliver gennemført på et højere niveau end forgængerne.

Festivalen har modtaget en stor bevilling fra Statens Kunstfond samt fået tildelt Musikhjælp Scenesetup fra Tuborgfondet og Rosa. Tilsammen betyder det mere professionelle rammer og større produktion, uden at det går ud over ambitionen om at være en festival for alle.

Det fortæller Thomas Larsen fra foreningen Klangfest.

Musikhjælp Scenesetup gør det muligt for vækstlagsfestivaler at tilbyde et fuldt produktionssetup med scene, lyd og lys, der gør det muligt at afvikle professionelle koncerter – til glæde for både kunstnere og publikum.

– Tildelingen af Scenesetup fra Rosa, sammen med en stor bevilling fra Statens Kunstfond og støtte fra lokale fonde, gør Klangfest 2026 mulig på et nyt niveau. Det er en tydelig anerkendelse af festivalens arbejde med vækstlag, unge talenter og stærke liveoplevelser på Bornholm – og et signal om, at Klangfest er en kulturaktør, der rækker ud over øens grænser, fortæller Thomas Larsen i en pressemeddelelse.


Musikfestivalen Klangfest har præsenteret Ashes of Billy som et af årets hovednavne. PF-foto

Tre nye navne

Samtidig med nyheden om det mere professionelle udstyr offentliggør Klangfest også tre navne til årets program.

Thomas Larsen kalder det selv tre artister i den hårde og kompromisløse ende af musikspektret.

Hovednavnet Ashes of Billy leverer en moderne udgave af grunge, heavy og skaterpunk, trioen Masiv har rødder i drum’n’bass, techno og dubstep, og Alice Ai blander hyperpop, techno og punk.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT