Festival afslører årets første navn

Festival afslører årets første navn
Mattias Kolstrup og Louise Hagbarth. Foto: Daniel Nissen Lauritsen
NOTITS | 14. DEC 2023 • 07:23
NOTITS
14. DEC 2023 • 07:23

Kulturfestivalen i Østermarie sætter dato og første navn på 2024-plakaten.

Danmarks dejligste kulturfestival skal afholdes for tredje gang, og det bliver i dagene fra 31. maj – 1. juni.

Det afslører arrangøren bag Østpaa i en pressemeddelelse, hvor man desuden kan fortælle, at første navn på plakaten er Dúnés forsanger Mattias Kolstrup, som kommer til Kjøllergaaard for at holde foredrag om sit nye iværksætterprojekt i København.

Mattias Kolstrup fra rockbandet Dúné har netop sammen med Louise Hagbarth fra teaterverdenen meldt ud, at han vil bygge et nyt kulturhus på Østerbro helt fra bunden. Det vil han fortælle mere om på Østpaa, men der vil som sædvanlig også være musik på programmet.

Festivalens stifter Roald Bergmann udtaler:

– Vi knokler simpelthen så hårdt for at skabe de her dejlige dage for os bornholmere samt øens gæster. Og vi gør det, fordi vi tror, at det kan udvikle mennesker og udvikle et lokalsamfund at blive bragt sammen i trygge, stimulerende rammer og få udvidet sin horisont. Jeg er ovenud lykkelig for, at vi kan lave Østpaa igen. Særligt fordi vi har en række spændende overraskelser i ærmet til 2024.

Hvad der ellers er i vente på Østpaa 24 vil blive annonceret de kommende uger og måneder.

 

FÅ ABONNEMENT