Et band af nomader spiller i Svaneke

NOTITS | ABONNENT | 18. MAJ 2022 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
18. MAJ 2022 • 05:30

Der er tale om debut på Bornholm, når bandet Black Seagull lørdag går på scenen i Kulturhuset Frem i Svaneke.

Black Seagull er blevet kaldt et band af nomader. Typisk rejser bandet mellem selvskabte mobile studier i lånte lejligheder, weekendtomme kontorer og sommerhuse. Musikalsk er der tale om en enkel, hovedsageligt akustisk instrumentering, fremgår det af en pressemeddelelse.

Siden Black Seagull debuterede i 2014, har bandet udgivet tre vinyler plus det løse. Black Seagull består af Bo Morthen på vokal og guitar, Benjamin Hammerum på guitar og vokal, Bjarni Olsen på guitar og Mads Juhl på perkussion og vokal.

Koncerten begynder klokken 21. Den er arrangeret af musikforeningen No Name.