Efterfølgeren til den største publikumssucces i nyere tid har premiere

Efterfølgeren til den største publikumssucces i nyere tid har premiere
Ternet Ninja blev i 2018/19 den mest sete danske film i biograferne i 25 år, og også i Rønne Bio strømmede folk ind i salen for at se animationskomedien. Arkivfoto: Berit Hvassum
FRITID | RØNNE | 19. AUG 2021 • 06:52
Jakob Nørmark
Journalist
FRITID | RØNNE
19. AUG 2021 • 06:52

Ternet Ninja 2, en af årets forventede publikumsfavoritter i de danske biografer, har torsdag premiere i Rønne Bio og resten af landet. I vinteren 2018/19 trak Ternet Ninja over 900.000 danskere i biografen, og efter blot et par uger overgik Anders Matthesens animationsfilm den mest sete film i Rønne Bio i 2018.

- At den i den grad er blevet en publikumssucces, havde jeg ikke troet. Vi har solgt 4.400 billetter, og den kommer til at slå rekorder, sagde Viki Petersen, mens Rønne Bio stadig viste filmen og havde besluttet at forlænge visningen.

Med succes er det ikke overraskende, at biografdirektør Viki Petersen glæder sig over, at opfølgeren til komedien nu kan vises på det store lærred.

”Nu er ventetiden ved at være omme. Den største publikumssucces i nyere tid - Ternet Ninja fra 2018 - har fået en efterfølger, og den har premiere i morgen,” skriver Rønne Bio i et nyhedsbrev.

I åbningsweekenden kommer der til at være tre forestillinger med Ternet Ninja 2 om dagen i Rønne Bio.



FÅ ABONNEMENT