Kan man tolke det sådan, at du har opnået det, du skulle?
– Folkemødet lever videre, og man kan altid blive ved med at videreudvikle Folkemødet. Jeg er stolt af, at det er et folkemøde i absolut topform, jeg leverer videre.
Men hvis Folkemødet står så stærkt, og du kun har været direktør i en relativt kort periode, hvorfor så stoppe?
– Jeg må også bare sige, at det er en stor og vildt svær personlig beslutning, hvor flere faktorer gør sig gældende. Både det, at jeg har opnået mit personlige mål om at skulle genrejse Folkemødet efter en corona-krise, der udfordrede Folkemødets overlevelse, og levere et fuldt folkemøde og være stolt af det. Og samtidig den del, der handler om, at det at have en base på Bornholm og en familie, der bor i København, det kræver mange rejsedage, siger hun med henvisning til sin mand og to børn.
– Kombinationen af de to ting er nogle af de elementer, der har haft betydning for den her svære beslutning. Og så er jeg stolt af at kunne levere en folkemøde-stafet videre i topform.