Det voldswingende i Raschs Pakhuz

Det voldswingende i Raschs Pakhuz
Mathias Heise på kromatisk mundharpe og Mads Christiansen på guitar. Foto: Musikhuzet/Julie M. Hansen
NOTITS | ABONNENT | 13. AUG 2022 • 09:09
NOTITS | ABONNENT
13. AUG 2022 • 09:09

Fredag aften strømmede varmen ud fra Raschs Pakhuz. Det skyldes ud over de høje sommertemperaturer også Mathias Heise Quadrillions originale blanding af funk, rock og jazz, fortæller Musikhuzet i Rønne i en pressemeddelelse, som fortsætter:

Mathias Heise Quadrillions indlysende talent og overbevisende performance har – deres unge alder til trods – allerede gjort dem til et efterspurgt navn i udlandet, hvor de blandt andet har spillet på store festivaler i Kina, Hong Kong, Malaysia, Egypten, Marokko, Tjekkiet, Ukraine og Polen – og nu altså Bornholm

Udover at mestre den svære kromatiske mundharpe er 25-årige Mathias Heise en eminent dygtig komponist og pianist, og han omgiver sig med et yderst kompetent og voldswingende fusionshold i bandet Mathias Heise Quadrillion, som består af jævnaldrende og lige så talentfulde musikere:

Mads Christiansen (guitar), David Vang (bas), Aksel Stadel Borum (trommer) samt Mathias selv på kromatisk mundharpe og keyboards.