De hittede med 80'erne – og ny bar

De hittede med 80'erne – og ny bar
Der var gang i den i Musikhuzet i Rønne fredag. Foto: Isabella Jensen
NOTITS | KULTUR | 28. MAR • 19:30
NOTITS | KULTUR | 28. MAR • 19:30

Fredag aften i Musikhuzet blev bare en virkelig god aften – sådan en, hvor det hele går op i en højere enhed.

Det oplyser spillestedet i en pressemeddelelse til Tidende, som fortsætter: Allerede inden koncerten kunne man mærke, at der var noget særligt i luften. Musikhuzet benyttede nemlig også lejligheden til at vise den nye bar- og det nye loungeområde frem, som er blevet bygget om siden årsskiftet. Det fungerer virkelig godt – hyggeligt, åbent og et oplagt sted lige at lande før og efter koncerten.

Da Hit med 80'erne gik på scenen, var der ikke så meget at rafle om. Folk var klar. Og det blev hurtigt tydeligt, hvorfor de stadig kan fylde spillesteder rundt i hele landet efter så mange år. Det ene hit efter det andet ramte salen, numre fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags, News, TV-2 og Dodo & The Dodo's – og publikum sang med, som om det aldrig havde lavet andet. 

Det er egentlig ret vildt, hvor godt de sange stadig holder, noteres det i pressemeddelelsen. Der var også plads til små historier og grin undervejs, og det hele føltes meget nede på jorden – som en fælles tur tilbage til en tid, mange stadig har et forhold til. Man kan godt forstå, at Hit med 80'erne nu er ude på deres 34. år på landevejen. Det fungerer stadig.

Og det er ikke kun nostalgi, det er bare gode sange, leveret med energi og overskud, slår pressemeddelelsen fast.


Musikken nåede vidt omkring. Foto: Isabella Jensen

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT