Dagens andagt: Troens næring

NOTITS | ABONNENT | 22. NOV 2022 • 19:00
Af:
Jørgen Hedager Nielsen ”Salt
Honning”
Lohse
NOTITS | ABONNENT
22. NOV 2022 • 19:00

Efter et bespisningsunder ville folk have Jesus som konge, for det er da smart at have en regent, der kan sørge for det daglige brød. Men der er noget, der er vigtigere end det daglige brød, siger Jesus til dem.

"Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer ..." (Joh 6,27)

Uden at nævne det direkte, giver Johannes i dette kapitel hints til, hvad nadveren er. Vi kan også tænke på Jesu ord om, at mennesket ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som udgår af hans mund.

Jesus slutter sin tale om brød med at sige: "Jeg er livets brød." Livets brød er næring for vores tro, og han giver det gratis.

Men vi skal arbejde for det, siger Jesus. Det er nemlig ikke noget, vi får én gang for alle. Næring skal indtages jævnligt. Søndag efter søndag indbydes vi. Tag endelig imod!