Dagens andagt: Livet i en nøddeskal

NOTITS | ABONNENT | 30. NOV 2022 • 19:00
Af:
Jørgen Hedager Nielsen ”Salt
Honning”
Lohse
NOTITS | ABONNENT
30. NOV 2022 • 19:00

Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. (Rom 6,22)

Her har Paulus givet os det kristne liv i en nøddeskal. Der er tre punkter.

Først bliver vi befriet fra synden. Det handler ikke om at blive syndfri, men om at få den tilgivelse, som redder os fra fortabelsen. Det sker i dåben.

Det andet er livet som en frelst synder sammen med Jesus. Jo mere vi kommer til at kende ham, des mere fyldes vi af hans kærlighed. Frugten er, at vi kommer til at ligne ham mere og mere.

Det tredje er det evige liv, hvor vi skal se ham ansigt til ansigt. Til den tid bliver vi befriet fra det, som er roden til synden i vores liv, og bliver rene, som han er ren.

Grundlaget for det tredje ligger i det første og ikke i det andet.