Bornholmer i front for nyt udspil

Bornholmer i front for nyt udspil
Mathias Havelund (guitar, vokal), Filip Gulløv (trommer, vokal), Mathias Wedeken (bas) og Christian Stage (vokal, guitar). Pr-foto: Jesper Ludvigsen
NOTITS | KULTUR | Mandag 13. maj 2024 • 18:00
NOTITS | KULTUR | Mandag 13. maj 2024 • 18:00

Mansfield udsender nyt album.

Fredag udkommer Mansfields nye album, "For All the Right Reasons", der som vanligt har bornholmske Christian Stage i front.

Han fortæller til Tidende, at bandet glæder sig – både til at dele pladen med publikum og til at spille en del shows i Danmark og dernæst i Storbritannien, nærmere betegnet i Derby, Liverpool, Manchester, Hull og London.

Albummet udkommer i øvrigt på alle streamingtjenester samt på vinyl, og på udgivelsesdagen optræder Mansfield på Drop Inn i Københavns centrum.

– Det har været en drengedrøm at lave det her album, hvor vi har taget os god tid til at indspille, få mikset sangene ordentligt og få en af Danmarks bedste producere, Morten Bue, til at producere for os. Han er kendt for sit arbejde med Mew, Diefenbach med bornholmske Allan Mattsson, Kira Skov, Kashmir, Ulige Numre og mange flere, fortæller Christian Stage.

Ud i verden

Det nye udspil er Mansfield andet album efter "Star-Crossed Lovers" fra 2020 og EP'en "Come Rain or Shine" fra 2023.

Bandet har blandt andet haft en placering som "Ugens Album" på Danmarks Radio og dertil flere singler i rotation, hvilket har bevirket, at 14 sange har opnået spilletid på DRs P4 og P5.

Rundt omkring i verden spilles Mansfields singler da også fortsat på diverse radiostationer, og etablerede navne som All The Young (som Mansfield tidligere i år varmede op for på Rust i København), Hotel Hunger, Atomic Swing og John Hassell fra The Libertines har efterspurgt bandet som opvarmning, fortæller forsangeren, som endvidere nævner, at flotte anmeldelser har åbnet døre og skabt momentum for bandet.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT