Bornholm kan inspirere kunstnere

NOTITS | ALLINGE | 18. SEP 2022 • 18:15
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ALLINGE
18. SEP 2022 • 18:15

Hvad kan Bornholm give af inspiration til kultur, teater og kunst? Det spørgsmål prøver leder Rikke Juellund fra scenograflinjen på Scenekunstskolen i København og skuespiller Ken Vedsegaard at besvare, når de tirsdag aften deltager i en kultursamtale i Folkemødehuset i Allinge.

Ken Vedsegaard blev landskendt i tv-serien "Krøniken". Han er for nylig flyttet til Bornholm for at finde ro i naturen. Her er han optaget af lyrik, sprog, og hvad naturen og Bornholm kan bringe af inspiration. Rikke Juellund havde været væk i 15 år, men opdagede så, at der var brug for scenografi på Bornholms Theater og i Kyllingemoren til sommerrevy.

De vil fortælle deres personlige historier og anekdoter samt komme med bud på, hvad Bornholm kan give i form af kunstnerisk inspiration.

Arrangementet er en del af Bornholms Kulturuge.