Ældre Sagen inviterer til dansktop og julefrokost

NOTITS | KULTUR | Mandag 9. oktober 2023 • 20:15
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Mandag 9. oktober 2023 • 20:15

"Bank tre gange med et kosteskaft i loftet, så er jeg på vej" og "Jeg er på vej til Herstedvester, hjem til sønnen og hjem til min Ester".

Lidt ældre læsere vil måske kunne synge med på Klaus & Servants dansktophits fra begyndelsen af 1970’erne, og der bliver rig lejlighed til at synge med, når musikerne bag hittene kommer til Bornholm.

Det er Ældre Sagen Bornholm, som står bag før-julefesten med Klaus & Servants lørdag den 18. november på Hotel Balka Strand. Det bliver et arrangement med julefrokost, fællessang og livemusik med musikgruppen, der har været aktiv siden midten af 1960’erne.

Tilmeldingen starter tirsdag den 10. oktober, og Irene Dunker fra Ældre Sagen forudser, at de 220 billetter bliver solgt meget hurtigt.

FÅ ABONNEMENT