Årets byrge blev kåret i Musikhuzet

Årets byrge blev kåret i Musikhuzet
Campus Bornholms gymnasielle uddannelser kårede den flotteste fyr. Foto: Musikhuset/Torben Severinsen
NOTITS | ABONNENT | 4. FEB 2023 • 10:30
NOTITS | ABONNENT
4. FEB 2023 • 10:30

Fredag aften afholdt de gymnasielle uddannelser det traditionsrige Byrge-show i musikhuzet.

Fredag aften fik den ikke for lidt, da Campus Bornholms gymnasielle uddannelser afholdt det tilbagevendende Byrge-show i Musikhuzet.

Det var et brag af en fejring, da årets Byrge – som altså er den flotteste fyr på Campus – skulle kåres, og de to kandidater Filip Kofoed og Holger Clemmensen, havde en jævnbyrdig fight, hvor kun 35 stemmer adskilte dem.

Herefter kunne sidste års vinder Ewan Faraj udråbe Holger Clemmensen som Årets Byrge.

Selve Byrge-showet foregik bag lukkede døre, og efter den særligt attraktive dreng var kåret, var der offentligt adgang.

Herefter fik den energiske DJ Max Ammo hurtigt fyldt dansegulvet med feststemte unge mennesker.

Det skriver Musikhuzet i en pressemeddelelse.

Hvorfor Byrge?

Traditionen bag Byrge strækker sig mere end 500 år tilbage i tiden.

I 1512 grundlagde Ærkebiskop Birger ’’Byrge’’ Gunnersen, skolen kaldet Rønne Latinskole.

Siden blev den til Rønne Statsskole, Bornholms Gymnasium og i dag Campus Bornholm STX.

Ærkebiskoppen skulle efter sigende have haft en tiltrækkende krop, og deraf stammer Byrgetraditionen, står der i pressemeddelelsen.