Vidne hjalp: Politiet sigter to efter indbrud

Vidne hjalp: Politiet sigter to efter indbrud
I weekenden brød nogen ind i den tidligere Østre Skole i Rønne, hvor AOF har lokaler. Arkivfoto: Berit Hvassum
KRIMI | 27. FEB • 09:58
Henrik Nielsen
Journalist
KRIMI | 27. FEB • 09:58

To mænd fra henholdsvis Rønne og Rø er blevet sigtet i forbindelse med et indbrud i weekenden. En opmærksom borger ledte politiet på sporet af de to.

Bornholms Politi har sigtet to mænd i en sag om et tyveri i Rønne.

Mandag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der i weekendens løb havde været indbrud i AOF's lokaler på den tidligere Østre Skole i Rønne. Der var stjålet fire tv-skærme og en printer.

Torsdag klokken 12.09 anholdt politiet en 20-årig mand fra Rønne, som blev sigtet for flere tilfælde af indbrud og tyveri, blandt andet indbruddet i Østre Skole.

Politiet havde efterlyst vidner, og det fik en opmærksom borger til at henvende sig med oplysninger om, at flere tv-skærme var blevet båret ind på en adresse i Rø. Efterfølgende fandt politiet tyvekosterne på to forskellige adresser i henholdsvis Rø og Gudhjem.

En 20-årig mand blev anholdt på Zahrtmannsvej i Rønne. Politiet mener, han står bag indbruddet, og i forbindelse med anholdelsen var han i besiddelse af en boltsaks, som var blevet stjålet i Bygma kort tid forinden, samt en stjålen elcykel. Han blev derfor også sigtet for butikstyveri samt brugstyveri af en cykel, fortæller politiet.

Derudover har politiet sigtet en mand fra Rø for hæleri, da man fandt nogle af de stjålne tv-skærme hos ham, fremgår det.

Følg debatten på facebook!

KAMPEN OM KULHUSET

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer
TOPNYHED | ABONNENT

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer

Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Sandvig har en svær opgave foran sig. Sagen om det historiske kulhus skal landes, så byen får liv, kulturarven sikres og indbyggerne fortsat kan nyde deres nuværende forhold.
FÅ ABONNEMENT