Tirsdag var blot 50 minutter gammel, da Bornholms Politi måtte rykke ud til en tankstation i Rønne.
En 26-årig mand skabte forstyrrelser og utryghed, og da politiet kom til stedet, havde han en aggressiv adfærd over for betjentene. Manden rettede flere skældsord mod politiet, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt fornærmelig tiltale om polititjenestemand.
Den 26-årige mand blev frihedsberøvet og anbragt i detentionen frem til klokken 6.10, fortæller Bornholms Politi.