Bornholms Politi fik onsdag klokken 13.35 en anmeldelse om et færdselsuheld på Sdr. Landevej i Nexø.
En knallertfører og en cyklist stødte sammen på en cykelsti.
Den 18-årige knallertfører var i færd med at overhale den 59-årige cyklist, da cyklisten svingede ud på midten af stien for at gøre plads til en løber, der kom imod dem. I den forbindelse kørte de to ind i hinanden.
Ingen af de involverede kom alvorligt til skade, men cyklisten blev kørt til kontrol på Bornholms Hospital, fortæller politiet.