Politiet hjælper kolleger med at efterforske gaslækager

NOTITS | ABONNENT | 29. SEP 2022 • 12:18
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
29. SEP 2022 • 12:18

Bornholms Politi kommer til at spille en rolle i efterforskningen af de fire lækager på de to Nord Stream-gasledninger. Det fortæller Københavns Politi til Tidende. Det er Københavns Politi, som står for efterforskningen, og i den forbindelse samarbejder man med relevante danske og udenlandske myndigheder. Det sagde politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi på et myndighedspressemøde onsdag eftermiddag.

Ifølge hende efterforsker politiet som i en almindelig straffesag, og man udelukker intet på forhånd.

I forbindelse med efterforskningen samarbejder Københavns Politi med Bornholms Politi. Det bekræfter begge politikredse overfor Tidende. Men nærmere kommer man det ikke.

Både Københavns Politi og Bornholms Politi meddeler således, at de ikke kan gå yderligere ind i detaljerne i det samarbejde.