To bilister fik onsdag hver en bøde på 1.500 kroner og et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Det var en 57-årig mand fra Ibsker og en 19-årig kvinde fra Rønne, og de skal også af med hver 1.000 kroner til Offerfonden.
Fotovognen målte hastigheder på Hans Thygesens Vej i Listed. En enkelt bil blev målt til at køre for hurtigt.
Onsdag aften beslaglagde Bornholms Politi et elektrisk løbehjul fra en 12-årig dreng ved Hasle Stadion. Det skete med henblik på at undersøge, om det er ulovligt, fortæller politiet.