Lille voldsepisode ved stor fest

NYHED | ALLINGE | 25. JUN 2022 • 08:19
NYHED | ALLINGE
25. JUN 2022 • 08:19

Studenterne er sprunget ud, hvilket traditionen tro sætter gang i studenterfesterne, og ved ettiden natten til lørdag måtte Bornholms Politi rykke ud til "en lille voldsepisode" ved en stor studenterfest på Allinge Stadion, oplyser vagthavende.

– Det var to unge mænd, som indledte sig i slagsmål, siger han.

– Der er tale om en gerningsmand og en forurettet, og vi efterforsker stadig sagen.

Har I nogen idé om, hvad det drejede sig om?

– Nej, det var to personer, der var involveret i det, men mere kan jeg ikke sige lige nu.

Vagthavnede oplyser videre, at de to unge mænd var i alderen "fra slutteenagere til starten af tyverne".

Hvorvidt der var tale om studenter, som kom i klammeri, ved vagthavende ikke, for der kommer også folk udefra til disse fester, idet studenterne har gratis adgang til dem, mens andre kan komme ind mod betaling.