Onsdag morgen blev tre bilister taget i at køre for hurtigt i en 40-kilometerzone ved en færdselskontrol i nærheden af Svaneke Friskole. Den hurtigste hastighed blev målt til at være 52 kilometer i timen. Det kan man læse i Bornholms Politis døgnrapport.
En 73-årig kvinde fra Hasle overtrådte også fartgrænsen, da hun blev målt til at køre 65 kilometer i timen i en 50-kilometerzone i Rønne. Hun blev tildelt en bøde på 3000 kroner.
I Aakirkeby fik en 19-årig mand en bøde for at have anbragt et skilt i foruden af sit køretøj på en måde, så det begrænsede hans udsyn. Derudover fik en 36-årig mand fra Vestermarie et klip i kørekortet samt en bøde på 1.500 kroner for at have haft sin mobiltelefon i hånden under hans kørsel i Rønne.