Bornholms Politis fotovogn foretog mandag hastighedsmålinger på Rønnevej i Olsker og på Rønnevej i Aakirkeby.
I Olsker blev tre biler målt til at køre for hurtigt, og i Aakirkeby var der to biler, som overskred den gældende hastighedsgrænse.
Den højeste hastighed blev målt til 74 kilometer i timen på Rønnevej i Aakirkeby, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen, fortæller politiet.