Her er billederne: Politiet efterlyser gerningsmand

Bornholms Politi formoder, at manden på billedet er gerningsmanden. Foto: Bornholms Politi
KRIMI | 1. JUL • 08:10
KRIMI | 1. JUL • 08:10

Siden i torsdags har politiet efterlyst en indbrudstyv, der brød ind i en villa i Nexø lørdag den 13. juni. Han skulle henvende sig senest tirsdag den 30. juni. 

I forbindelse med efterforskningen af indbruddet har politiet nemlig fået fat i overvågningsbilleder, som viser en person, de formoder er gerningsmanden, og de billeder ville de dele med offentligheden for at få hjælp til at lokalisere personen. 

Nu er tiden gået, og Bornholms Politi har nu delt billeder og en video.

De efterlyser den formodede gerningsmand, der ses på det vedhæftede overvågningsbilleder fra Nexø Torv.


Det sker som led i efterforskningen af et indbrud begået i en villa på Kong Gustafsvej i Nexø lørdag den 13. juni omkring klokken 15.15.

I forbindelse med indbruddet blev der stjålet værdifulde smykker samt tre par Nike Travis Scott-sneakers.

Hvis man har kendskab til mandens identitet eller har andre relevante oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefonnummer 114.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bornholm Politi.

Bornholms Politi har delt disse billeder af nogle af tyvekosterne:

 

Fotos: Bornholm Politi



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT