Fuld mand frihedsberøvet to gange

NOTITS | KRIMI | 2. JUL • 10:29
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | 2. JUL • 10:29

En mand fra Nexø blev onsdag frihedsberøvet af politiet to gange og anbragt i detentionen.

Klokken 15.28 fik politiet en anmeldelse om, at manden skabte uro på Bornholms Hospital. Han blev bortvist, men vendte alligevel tilbage flere gange. Derfor blev han klokken 17.15 frihedsberøvet af politiet og anbragt i detentionen på Rønne Politigård frem til klokken 20.

Et par timer senere fik politiet endnu en anmeldelse om den samme mand. Han var nu gået ind i en privat have og en tilhørende garage i Rønne, hvor han havde taget en flaske vin. Han blev derfor endnu en gang frihedsberøvet og anbragt i detentionen de følgende seks timer.



FÅ ABONNEMENT