Brandvæsnet måtte tilbage til udbrændt hus

NOTITS | KRIMI | 5. MAR • 10:54
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | 5. MAR • 10:54

Bornholms Brandvæsen rykkede onsdag formiddag ud til en voldsom brand i overetagen af et hus på Godthåbsvej i Østermarie. Torsdag morgen var brandfolk tilbage på adressen.

På grund af branden styrtede bygningen delvist sammen, og for at få slukket ilden helt, var det nødvendigt for brandvæsnet at foretage yderligere nedrivning af huset. Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Mandskab fra både Nexø og Rønne var i aktion, og Station Nexø blev torsdag morgen kaldt til efterslukning på branden. Mandskabet kunne returnere til stationen kort efter.

På grund af slukningsarbejdet var Godthåbsvej spærret for trafik frem til cirka klokken 20.

FÅ ABONNEMENT