Vance vil have europæiske lande til at stå op over for USA

Vance kalder over for AFP invasionen af Irak "en katastrofe", som "mange europæiske lande havde ret" omkring.

Det siger vicepræsidenten i et interview med nyhedsbureauet AFP.

- Jeg vil ikke have, at europæerne bare gør, hvad end amerikanerne beder dem om at gøre. Jeg mener ikke, at det er i deres interesse, og jeg mener heller ikke, at det er i vores interesse, siger J.D. Vance.

Ifølge Vance vil det være godt for USA, hvis Europa bliver mere selvstændigt og giver lande mulighed for at "stå op" ("stand up" på engelsk, red.) over for USA's udenrigspolitiske beslutninger, skriver AFP.

Den amerikanske vicepræsident siger desuden, at han mener, at "mange europæiske lande havde ret", når det kommer til USA's invasion af Irak i 2003.

- Hvis europæerne havde været lidt mere selvstændige og lidt mere villige til at stå op, kunne vi måske have reddet hele verden fra den strategiske katastrofe, som den amerikanskledede invasion af Irak var, siger han ifølge AFP.

Vance uddyber ikke, hvilke lande han mener, havde ret.

USA invaderede Irak i marts 2003 med den begrundelse, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og truede regionen, herunder Israel.

I invasionen deltog også Storbritannien, Polen og Australien. Også Danmark støttede USA's beslutning og deltog selv i krigen fra sommeren 2003.

Det lykkedes ikke at opnå opbakning i FN's Sikkerhedsråd til et militært angreb inden invasionen. I Sikkerhedsrådet var blandt andet Frankrig, Tyskland og Rusland imod.

Irakkrigen varede i flere år og regnes først som afsluttet, da de amerikanske tropper trak sig ud af landet i december 2011.

Siden har grundlaget for krigen været til debat. En rapport om den britiske indsats i krigen konkluderede i 2016, at beslutningen om at invadere landet blev truffet på baggrund af fejlagtige efterretninger og vurderinger, som ikke blev udfordret.

I Danmark har en gruppe forskere også konkluderet, at den daværende regering i en række tilfælde strammede efterretninger forud for beslutningen om at gå i krig.

Det skete i en krigsudredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, som blev offentliggjort i 2019.

Der var desuden tale om efterretninger, som var behæftede med fejl og byggede på skøn og antagelser.

To år efter den amerikanskledede invasion af Irak lød det fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at der hverken var blevet fundet lagre af atomvåben, kemiske våben eller biologiske våben.

/ritzau/