USA vil stationere langtrækkende våben i Tyskland som afskrækkelse

Fra 2026 opstilles Tomahawk-raketter, andre krydsermissiler og hypersoniske våben i Tyskland, lyder erklæring.

Det fremgår af en fælles erklæring fra de to lande under det igangværende Nato-topmøde i Washington. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Det drejer sig om "episodisk udstationering" af Tomahawk-raketter, krydsermissiler af typen SM-6 og udvikling af hypersoniske våben. De har en rækkevidde, der går ud over, hvad der i dag findes i Europa.

Stationeringen af de nye våben i Tyskland vil ske fra 2026. Det er Ruslands krig i Ukraine, der er anledningen.

Tomahawk-raketter kan med stor præcision ramme mål mere end 2000 kilometer væk.

Jordbaserede raketter med en rækkevidde ud over 500 kilometer var indtil 2019 forbudt i henhold til en aftale om atomare mellemdistanceraketter.

Aftalen blev indgået i 1987 mellem USA's daværende præsident, Ronald Reagan, og Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov.

Det var første gang, de to supermagter blev enige om at reducere deres atomarsenaler og at skille sig af med hele kategorier af våben.

USA trak sig i 2019 ud af den såkaldte INF-traktat.

Det blev blandt andet begrundet med, at Rusland overtrådte aftalen. Der blev henvist til Ruslands udvikling af de landbaserede krydsermissiler, der i Nato kendes som SSC-8. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der nævnes dog ikke noget i onsdagens aftale mellem USA og Tyskland om at bestykke de kommende raketter med atomsprænghoveder.

Det ville have bragt hele situationen tilbage til 1970'erne og 1980'erne. Her opstillede Sovjetunionen atomare SS-20 mellemdistanceraketter i de østeuropæiske vasalstater.

Dengang endte USA og Nato med at svare igen ved at opstille atombevæbnede Pershing- og Tomahawk-raketter - primært i Tyskland.

Det blev mødt med stor nervøsitet af mange i Vesteuropa, der frygtede, at det ville føre til en altødelæggende atomkrig.

/ritzau/