Ungarn frigør hemmelige dokumenter fra kommunisttiden

Onsdag fik ungarerne mulighed for at søge på navne og oplysninger i en database fra Den Kolde Krig.

Ungarn har onsdag offentliggjort hemmelige dokumenter, som landets politi har opbevaret siden kommunisttiden.

Dokumenterne sætter navn på titusindvis af tidligere informanter under kommunisttiden.

Der er tale om et længe udsat opgør med landets undertrykkende fortid, som premierminister Peter Magyar står i spidsen for.

Magyar afsatte i april i år Ungarns mangeårige nationalistiske premierminister Viktor Orbán og lovede ungarerne, at der ville komme et "systemskifte".

Siden Ungarns demokratiske overgang i 1990 er flere forsøg på at åbne arkiverne fra kommunisttiden gentagne gange gået i stå.

Skiftende regeringer har fået skyld for at være tilbageholdende med at udlevere nulevende personer, som kan sidde i et politisk embede i dag.

Men Peter Magyar fik i september en lov igennem, som for første gang giver offentligheden ubegrænset adgang til dokumenterne.

- Efter 36 år indfrier vi endelig et af de vigtigste løfter fra systemskiftet i 1990. Et løfte, som efterfølgende blev fornægtet og løjet om, siger Magyar onsdag på et pressemøde i arkiverne for statens sikkerhedstjeneste.

- I årtier har begrænsningerne i offentlighedens adgang åbnet for politisk hysteri, afpresning, pres og tavshedslægning, siger han.

En database, hvor man kan søge efter navne og oplysninger om cirka 50.000-60.000 tidligere informanter, blev tilgængelig fra onsdag klokken 10.00.

Forud for offentliggørelsen var der kommet nyt liv i rygter om, at Orbán havde været informant. Men hans navn fremgik ikke umiddelbart af arkiverne.

Flere offentlige personer, herunder politikere, præster og tv-personligheder, optræder dog i databasen.

Ungarn var underlagt et kommunistisk etpartistyre fra 1949 til 1989, hvor opposition og kritik blev undertrykt.

Ligesom i Østtyskland og andre dele af den sovjetisk ledede østblok under Den Kolde Krig benyttede myndighederne et omfattende netværk af informanter til at overvåge befolkningens holdninger.

RITZAU/AFP