Ukraine melder om et af de største russiske angreb siden krigens start

Ukrainsk udenrigsminister kræver "massivt pres" på Rusland efter angreb fra over 40 ballistiske missiler.

Rusland har ramt Ukraine i et af de største ballistiske missilangreb siden krigens begyndelse i februar 2022.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på den sociale platform X.

- I løbet af natten gennemførte Rusland et af de største ballistiske missilangreb mod Kyiv.

- Fjenden affyrede mere end 40 missiler af forskellige typer – de fleste rettet mod hovedstaden – samt 120 angrebsdroner, skriver præsidenten.

Ukraines fungerende udenrigsminister, Andrij Sybiha, kalder det på X "det største antal ballistiske missiler siden krigens begyndelse".

Et ballistisk missil er et langtrækkende missil, der følger en bane som et projektil.

Sybiha tilføjer, at der er brug for "massivt pres på Moskva for at bringe denne terror til ophør".

Zelenskyj skriver, at en person er død i det russiske angreb, mens 16 andre er kommet til skade.

Rusland har ikke søndag morgen kommenteret de ukrainske meldinger.

Fra præsident Zelenskyj lyder det i opslaget på X, at "beskyttelse mod ballistiske missiler er lige nu vores konstante og højeste prioritet".

Præsidenten tog i begyndelsen af juli til Nato-topmøde i Ankara med budskabet om, at Ukraine har brug for mere luftforsvar.

- Vi er i stand til at klare alt andet selv, men når det gælder luftforsvar, har vi brug for vores partneres beslutsomhed, sagde Volodymyr Zelenskyj ifølge BBC i sidste uge.

Appellen blev hørt, for efterfølgende rejste den danske statsminister Mette Frederiksen (S) til et topmøde med andre europæiske statsledere i Frankrig med netop luftforsvar på agendaen.

Her drøftede statsministeren Ukraines behov for mere luftforsvar med koalitionen af villige lande, der har forpligtet sig til at støtte Ukraine.

Efter mødet berettede Mette Frederiksen, at man med ni andre europæiske lande har påbegyndt et projekt, der skal stable et fælleseuropæisk ballistisk missilforsvar på benene.

Søndag skriver Zelenskyj ligesom sin udenrigsminister, at det er "afgørende, at presset på Rusland fortsætter".

- Forsinkelser i vedtagelsen af nye beslutninger giver Moskva mulighed for ikke blot at planlægge nye angreb mod vores befolkning, men også at finde nye måder at omgå sanktioner på, skriver præsidenten.

I øjeblikket arbejder EU-landene på at vedtage en 21. sanktionspakke mod Rusland. Den har dog vist sig vanskelig at få på plads.

Noget af det, der står i vejen for vedtagelsen, har været områder, der også rammer EU-landenes egen indtjening.

Det er for eksempel spørgsmålet om et forbud mod maritime tjenesteydelser til russiske skibe, der sejler med olie.

Der er heller ikke enighed om et forbud mod omladnings- og terminaltjenester for russisk naturgas, der eksporteres til tredjelande.

Lande med store maritime industrier - som Grækenland, Cypern og Malta - har økonomisk meget på spil.

RITZAU