Tysklands konservative partier står stærkt i ny måling

14. SEP 2024 • 21:24UDLAND

De Kristelige Demokrater i CDU og CSU i dag har opbakning fra 33 procent af vælgerne.

Tysklands konservative oppositionspartier er gået markant frem og har opnået deres stærkeste position i tre et halvt år i en meningsmåling, som søndagsavisen Bild am Sonntag offentliggjorde i weekenden.

Målingen, der foretages hver uge af instituttet INSA, viser, at De Kristelige Demokrater i CDU og CSU i dag har opbakning fra 33 procent af vælgerne - en stigning på to procentpoint i forhold til for en uge siden. Det skriver Reuters.

Det stærkt indvandringskritiske og højreorienterede parti AfD ligger på en andenplads med opbakning fra 19 procent af vælgerne.

Derefter kommer forbundskansler Olaf Scholz og hans socialdemokratiske regeringsparti SPD, som står til at få 19 procent af stemmerne. De to andre partier i regeringskoalitionen, miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP, står til at få henholdsvis 10 procent og 4 procent.

De tre koalitionspartier står sammen til at få 28 procent af stemmerne - det dårligste resultat siden de kom til magten i december 201, viser målingen.

Den venstreorienterede Sahra Wagenknecht Alliance (BSW) fastholder en opbakning på 10 procent fra sidste uge.

Ved et valg i delstaterne Sachsen og Thüringen tidligere på måneden satte hver tredje vælger et kryds ved det højrenationale AfD. Dermed blev partiet største i de to delstater.

De andre partier skal nu arbejde sammen med AfD om blandt andet forfatningsændringer. Forskere mener, at AfDs aktive brug af sociale medier er en medvirkende årsag til støtten fra unge vælgere, ikke mindst når der er fokus mod indvandring.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT