Tyskland vil købe 18 Leopard-kampvogne

12. MAJ 2023 • 15:00UDLAND

Tyskland har sendt 18 Leopard 2 kampvogne til Ukraine efter den russiske invasion. Det er hensigten dække hullet med manglende kampvogne så hurtigt som muligt.

Tyskland vil købe 18 Leopard 2-kampvogne for 525 millioner euro (over 3,9 milliard kroner) for at erstatte kampvogne, som er sendt til Ukraine. Det oplyser en forsvarskilde i Berlin til Reuters fredag.

Den samlede pris for kampvognene, som også indebærer en option for at købe yderligere 105 kampvogne, er på omkring 2,9 milliarder euro (omkring 21,6 milliarder kroner).

Aftalen skal godkendes i parlamentets budgetudvalg sidst i maj.

Tyskland har sendt 18 Leopard 2-kampvogne til Ukraine efter den russiske invasion sidste år, og det er hensigten at få dækket hullet med de manglende kampvogne så hurtigt som muligt.

Leopardkampvognene produceres i fællesskab af KMW og Rheinmetall, som hævder, at kampvognen er "verdens førende".

Leopard 2-kampvognen vejer 67 ton og er kendt for dens ildkraft, mobilitet og solide rustning. Den blev første gang taget i brug i 1979.

Den kan nå en topfart på omkring 68 kilometer i timen. Dens hovedarmering er en 120 millimeter glatrørskanon. Dens sekundære armering består af to maskingeværer og røggranater.

Der er fire besætningsmedlemmer: Kommandør, skytte, lader og kører.

Der er i alt blevet produceret omkring 3500 Leopard-kampvogne.

/ritzau/Reuters

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT