Tog kører igen i Norge efter strømafbrydelse
16. APR 2024 • 14:47 • UDLAND
Togtrafikken i hele Norge blev tirsdag indstillet. Togene kører nu igen, men forvent forsinkelser.
Togtrafikken i hele Norge er blevet genoptaget tirsdag eftermiddag omkring klokken 14.30, efter at alle tog har stået stille.Det siger pressechef Mari Rjaanes fra Bane Nor til det norske medie VG.
- Det var en strømafbrydelse, men nu er det normalt igen. Der vil være forsinkelser hen over eftermiddagen, siger hun til mediet.
Klokken 13.50 lød det fra Vy, der tidligere hed Norges Statsbaner, at alle tog stod stille på grund af en fejl i kommunikationssystemet.
Alle tog blev kørt til den nærmeste station, hvor de skulle blive, indtil der var mere information, og fejlen var rettet.
Passagerer skal forvente forsinkelser i løbet af dagen.
Hvordan det tidligere topstop helt konkret kommer til at påvirke togdriften i Norge, er der ikke nogen meldinger om.
/ritzau/
SENESTE UDLAND
MESTE LÆST UDLAND (48 T)
SENESTE RITZAU
27. MAR 2025 • 11:12 • ERHVERV/POLITIK
Minister afviser at forholde sig til diplomatbørn i sag om arbejdspligt27. MAR 2025 • 11:10 • INDLAND/KRIMINAL
Anmeldere roser arvtagerne til Jussi Adler-Olsens krimisucces27. MAR 2025 • 09:04 • ERHVERV/POLITIK
De Konservatives Rasmus Jarlov vil være borgmester i Roskilde