Regning for EU's nye klimakvotesystem kan lande hos kraftværker

Der kan være store ændringer på vej i EU's CO2-kvotesystem, hvis EU's andre institutioner godkender aftale.

ETS, som står for emissions trading system, sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede. De omfattede virksomheder køber eller tildeles kvoter for, hvor meget de må udlede.

Ministerrådet indledte fredag den sidste del af trilogforhandlinger om systemet. Det er uformelle møder mellem Ministerrådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Tjekkiets miljøminister, Marian Jurecka, siger natten til søndag, at aftalen sikrer, at EU "lever op til klimamålene i de primære økonomiske sektorer, mens de mest sårbare borgere og små erhvervsdrivende får støtte i klimaomstillingen".

For tiden er det Tjekkiet, der har formandskabet i EU's Ministerråd.

EU er for nuværende ikke på kurs mod at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent inden 2030.

Dermed skulle aftalen strammes op, og det sker ved, at omkring 10.000 kraftværker i Europa indlemmes i ETS. Det betyder, at de skal til at betale for udledning af CO2 - hvis altså aftalen vedtages i resten af EU.

Målet for reducering er desuden hævet fra 55 procent til 62 procent.

Selv om aftalen er indgået mellem de forskellige institutioner i EU, skal den stadig vedtages internt i institutionerne.

Det betyder blandt andet, at EU-Parlamentet nu skal stemme om aftalen. Der skal også være enighed mellem EU's 27 regeringschefer, som udgør Det Europæiske Råd.

Aftalen indebærer også, at skibstransport skal indlemmes i ETS.

Det kommer til at ske løbende, og industrien vil først være 100 procent med i 2026.

Der skal også oprettes en pulje penge, som medlemslande kan bruge til at iværksætte ordninger, som skal hjælpe sårbare borgere og små erhvervsdrivende med at komme igennem den grønne omstilling.

Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, mener, at aftalen er for asocial.

- Jeg frygter, at aftalen vil ramme de fattigste hårdt. Og at nogle risikerer at gå fra hus og hjem, når kvotesystemet udvides til private boliger.

- Jeg havde håbet, der var blevet et større socialt hensyn i aftalen. Men de midler, der trods alt afsættes, skal vi sørge for at bruge til eksempelvis energieffektiviseringer, så varmeregningerne holdes nede, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/Reuters