OVERBLIK: Her er det tidligere gået galt på fodboldstadioner
Mindst 174 personer har lørdag mistet livet i optøjer på et indonesisk fodboldstation.
Under en fodboldkamp, som blev afholdt i det østlige Indonesien lørdag, har mindst 125 personer mistet livet.Dermed skriver tragedien sig ind på listen over de største tragedier, som er sket på fodboldstadioner.
Dødstallet gør foreløbig ulykken i Indonesien til den fodboldtragedie med det næsthøjeste bekræftede dødstal.
Få et overblik over lignende tragiske hændelser, som er sket på fodboldstadioner her:
Maj 1964: 320 personer døde og mere end 100 blev kvæstet under uroligheder på et stadion i Peru. Det skete under en kvalifikationskamp til OL mellem Peru og Argentina på nationalstadion i Lima.
Februar 1974: 48 personer mistede livet og 47 blev kvæstet, efter at et stadion i Egypten blev fyldt med 80.000 mennesker. Stadionet var kun bygget til 40.000 tilskuere.
Oktober 1982: Det er stadig uklart, hvor mange der mistede livet under en fodboldkamp mellem sovjetiske Spartak Moskva og hollandske Haarlem i Europa League på Luzjniki stadion. Officielt er tallet 66 - men uofficielt kan det være op mod 340 personer.
Maj 1985: 56 personer døde, da en brand brød ud på trætribunen til en fodboldkamp på Valley Parade Stadium i Storbritannien mellem Bradford og hjemmeholdet Lincoln City.
Maj 1985: 39 fodboldfans mistede livet i forbindelse med Heysel-katastrofen i Bruxelles, hvor tilhængere af Liverpool og Juventus kom i slagsmål før finalen i Europa Cuppen for mesterhold.
April 1989: 97 døde, efter at de blev mast til en fodboldkamp på Sheffield Wednesday's Hillsborough stadion. Det skete før FA Cup-semifinalen mellem Liverpool og Nottingham Forest.
Oktober 1996: Omkring 80 tilskuere mistede livet, da de blev mast af fans til en VM-kvalifikationskamp i Guatemala på Mateo Flores Nationale Stadion mellem Guatemala og Costa Rica.
Maj 2001: 126 personer døde efter en fodboldkamp i Accra i Ghana, hvor politiet smed tåregas, efter at optøjer brød ud. Tåregassen udløste panik. Kampen var mellem holdene Hearts of Oaks og Kumasi.
November 2006: En politibetjent skyder en fan og sårer en anden, da han bliver angrebet af fans af Paris Saint Germain, som jagtede en jødisk tilhænger af israelske Hapoel Tel Aviv. Det foregik på PSG's hjemmebane i Paris i forbindelse med en Uefa Cup-kamp.
Februar 2007: Weekendens program i italiensk fodbold aflyses som følge af, at en politibetjent bliver slået ihjel, da fans af de sicilianske klubber Catania og Palermo kommer i slagsmål.
Februar 2012: 74 personer dør på Port Said-stadionet i Egypten, da der efter en fodboldkamp bryder kampe ud imellem tilhængere af det lokale hold Al-Masry, og udeholdet Al-Ahly, som er fra Kairo.
Oktober 2022: Mindst 125 personer mister livet i forbindelse med en fodboldkamp Kanjuruhani stadion på den indonesiske ø Java. Der opstod panik, da politiet affyrede tåregas.
/ritzau/AFP