Nordisk-baltiske lande opfordrer Europa til at øge støtte til Ukraine

Europa står i "eksistentielt øjeblik", hvor man må tænke kreativt for at hjælpe Ukraine militært, lyder det.

I stedet valgte de nordiske og baltiske landes ministre at møde op i samlet trop for at tale med den internationale presse ved mødet.

Det skete med en opfordring til at øge den militære støtte til Ukraine.

- De nordisk baltiske lande er den andenstørste donor til Ukraine efter USA.

- Vi er kun otte små lande, som ikke er økonomiske sværvægtere. Så hvis andre følger det eksempel, så er der ingen tvivl om, at Ukraine kan vinde, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed forsøger de otte lande i den nordlige og østlige del af Europa at sende et signal om, at resten af Europa kan gøre mere.

- Der er diskussioner i gang om en plan for efterkrigstiden. Men vi mener, at det vigtigste budskab lige nu er, at vi skal øge den militære støtte til Ukraine.

- Så vil de stå stærkest muligt, når tidspunktet for fredsforhandlinger måtte komme, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han retter ikke kritikken mod nogle specifikke lande. Men store sydeuropæiske lande som Frankrig, Italien og Spanien har igennem konflikten fået kritik for at gøre for lidt for at hjælpe Ukraine.

Flere lande - inklusiv sværvægterne Tyskland og Frankrig - står dog med store økonomiske udfordringer, som påvirker både borgere og de offentlige finanser.

Derfor skal der tænkes kreativt. Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, foreslår, at Europa skal beslaglægge de indefrosne russiske midler i Europa og bruge dem til krigsindsatsen.

Det er en skærpelse i forhold til nu, hvor det alene er afkastet fra midlerne, der bruges til støtte for Ukraine.

- Vi skal øge den hurtige militære støtte til Ukraine. Vi skal beslaglægge de 300 milliarder euro i indefrosne russiske midler, så vi kan give Ukraine mulighed for at kæmpe for sin frihed, siger Margus Tsahkna.

Lars Løkke Rasmussen nåede på det korte pressemøde ikke at fastslå, om Danmark er enig i den udmelding. Men fra de øvrige ministre lyder det, at alle otte lande er enige om at beslaglægge alle de indefrosne russiske midler.

EU-landene har hidtil været tilbageholdende med at tage det skridt, fordi man mener, at det vil være i strid med internationale regler, der skal sikre, at lande trygt kan placere deres penge forskellige steder i verden.

Ved at bruge de indfrosne russiske midler vil Europa dog være i stand til at fylde hullet efter USA, hvis Trump beslutter at stoppe den amerikanske militære støtte til Ukraine, lyder det.

EU-landene er dog endnu ikke enige om, at hvorvidt man vil beslaglægge Ruslands indefrosne midler. Og om det kan ske allerede i marts måned.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas.

- Vi skal have alle lande med. Det har vi ikke endnu. Men på dette udenrigsministermøde var der endnu et EU-land, der kom med om bord i forhold til de indefrosne midler.

- Vores skatteydere ikke skal betale for genopbygningen. Pengene bør komme fra det land, der ødelægger Ukraine, og det er Rusland, siger Kaja Kallas.

/ritzau/