Nato er først klar med hurtig udrykningsstyrke næste år

Nato-lande har endnu ikke meldt ind med de soldater, der er nødvendige til stor reaktionsstyrke.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i forbindelse med Nato-topmødet i Madrid.

- Vi er enige om en ny Nato styrkestruktur. Og så skal de allierede bidrage med styrkerne til den nye model.

- Vi vil fortsætte arbejdet. Planen er at have det klart til næste år, siger Jens Stoltenberg.

Natos hurtige udrykningsstyrke er i dag på 40.000 soldater.

Det vurderes imidlertid, at der er brug for markant oprustning for at kunne modstå truslen fra Rusland i den østlige del af alliancen.

Det vil blandt andet sige i de baltiske lande, hvor Danmark allerede har udsendt soldater.

- Jeg forventer, at allierede bidrager med de nødvendige styrker. Det har de gjort tidligere, og det forventer jeg også vil ske denne gang, siger Jens Stoltenberg.

Han regner med, at Nato-landene vil melde ind med de nødvendige styrker i de kommende måneder.

- Det bliver en kombination af styrker, der vil være indsat særligt i den østlige del af alliancen, mens størstedelen af styrkerne vil være baseret i deres egne lande, siger Jens Stoltenberg.

Forskellen i forhold til tidligere bliver, at styrkerne vil være i højt beredskab og være dedikeret til at forsvare bestemte lande. Eksempelvis har Tyskland afsat en brigade til at forsvare Litauen.

Dermed vil Natos militære ledere vide præcist, hvilke styrker de kan indsætte i de enkelte lande i tilfælde af et angreb.

- De 300.000 soldater er delt i to grupper. Den ene vil være klar inden for ti dage, mens den anden del vil være klar inden for 30 dage, siger Jens Stoltenberg.

De baltiske lande har dog været skeptiske over for, om styrken vil være nok til at bremse Rusland ved grænsen.

De frygter med andre ord, at et russisk angreb vil føre til enorme ødelæggelser og overgreb på civile, som det har været tilfældet i Ukraine, inden Nato når frem.

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vurderer, at Natos forsvar over for Rusland vil blive styrket.

Men det er for tidligt at sige, om styrken vil kunne stoppe Rusland på selve grænsen.

- Der vil sandsynligvis komme flere soldater langs Natos grænser til Rusland. Måske ikke så mange, som balterne ønsker, men det handler også om at finde en balance, så man ikke gør russerne bange for et angreb, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Når man får den 300.000 mand store styrke op at stå, begynder man at bevæge sig i retning af at kunne kæmpe og forsvare grænsen. Det kan man ikke i dag. Så på den måde går det balternes vej, selvom de ikke får helt så mange soldater, som de ønsker, siger han.

/ritzau/