Nasa dropper månerobot to år efter planlagt opsendelse

Forsinkelser får Nasa til at droppe månerobot, som der er brugt tre milliarder kroner på at udvikle.

Men efter forsinkelser og budgetoverskridelser er planen om at sende Viper til Månen helt droppet.

Det oplyser den amerikanske rumfartsadministration (Nasa) i en pressemeddelelse.

Indtil videre har Nasa brugt 450 millioner dollar på at udvikle den selvkørende robot, hvilket svarer til lidt over tre milliarder danske kroner.

Tidligere på året anslog Nasa, at de samlede omkostninger ville løbe op i, hvad der svarer til over fire milliarder danske kroner, hvis Viper skulle have været opsendt til Månen.

Viper skulle have været med til at bane vej for bemandede rummissioner under Artemis-programmet, hvor USA forsøger at få sat mennesker på Månen inden 2026.

- Beslutninger som denne er aldrig nemme, siger Nicola Fox, der er viceadministrator for videnskabelige missioner hos Nasa, til nyhedsbureauet AFP.

- Men de resterende forventede udgifter til Viper ville have resulteret i, at vi enten måtte aflyse eller begrænse mange andre missioner, tilføjer hun.

Ifølge Nasa var Viper "færdigsamlet", men havde endnu ikke gennemgået de test, der skulle sikre, at den kunne klare opsendelsen, flyve gennem rummet og håndtere ekstreme temperaturer.

Månerobotten nu blive skilt ad, og delene vil blive brugt andre steder.

Ligesom planerne omkring Viper tidligere er blevet udskudt, er det samme sket med Nasas månemissioner.

Oprindeligt var planen at sende de første astronauter under Artemis-projektet til Månen i slutningen af 2024.

I januar meddelte Nasa, at de første bemandede flyvninger rundt om Månen er udskudt til september 2025, mens den første astronaut-månelanding nu er planlagt til september 2026.

Artemis, der er opkaldt efter søsteren til guden Apollo i græsk mytologi, blev officielt annonceret i 2017.

Det er en del af det amerikanske rumfartsagenturs planer om at etablere en vedvarende tilstedeværelse på Jordens nærmeste rumnabo. Derfra kan erfaringerne bruges til en fremtidig mission til Mars.

Lykkes missionen fra USA vil det være første gang, at landet sætter en person på Månen, siden det skete i 1972.

Dengang var det Eugene Cernan og Harrison Schmitt som rejste til Månen som en del af Apollo 17-missionen.

/ritzau/