Musk trækker i land: Fortryder opslag om Trump
11. JUN 2025 • 09:23 • UDLAND
Elon Musk har blandt andet hævdet, at præsident Trump er omfattet af dokumenter fra Epstein-sagen.
Techmilliardæren Elon Musk fortryder flere af de kritiske opslag om præsident Donald Trump, som han offentliggjorde i sidste uge.Det skriver Musk på det sociale medie X.
- De gik for langt, skriver Musk.
Elon Musk stod indtil for nylig i spidsen for Trump-administrationens Departement for Regeringseffektivitet (Doge) og støttede Trump i præsidentvalgkampen sidste efterår.
Men efter at Musk forlod Doge, fremsatte han en række kritikpunkter og anklager rettet mod Trump på X.
Blandt andet påstod han i sidste uge, at Trump indgår i dokumenterne i Epstein-sagen - dog uden at fremlægge beviser for påstanden.
Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige.
/ritzau/
SENESTE UDLAND
21. JUN 2025 • 01:35 • UDLAND
Israelsk minister: Vi har forsinket iransk atombombe med to til tre årMESTE LÆST UDLAND (48 T)
SENESTE RITZAU
21. JUN 2025 • 12:09 • INDLAND/KRIMINAL
Badning frarådes på tre nordsjællandske strande hele weekenden