Mexicos underhus vedtager omstridt reform om folkevalgte dommere

Retsreform i Mexico blev indført i forfatningen i september og markerer stor omvæltning for landets domstole.

Retsreformen skal implementeres over de kommende tre år.

Det såkaldte sekundære lovforslag blev vedtaget i deputeretkammeret med 336 stemmer for og 123 imod. Et stort flertal af dem, der stemte ja, kommer fra regeringspartiet Morena.

- Det her markerer enden på korruption, siger Maria Rosete, som er politiker i Morena.

Lovgivningen i Mexico ligger hos et tokammerparlament.

Deputeretkammerets 500 medlemmer vælges for tre år ved almindelige valg.

Senatet har 128 medlemmer, nemlig fire fra hver af de 31 delstater og fire fra det føderale distrikt Mexico City.

I sidste uge vedtog Mexicos senat det lovforslag, som definerer, hvordan omstruktureringen skal gennemføres.

Den omfattende retsreform blev indført i landets forfatning i september, efter at landets senat godkendte reformen.

Den markerer en historisk omvæltning for landets domstole på alle niveauer, herunder højesteret, som vil blive nedlagt og erstattet næste år.

Omstruktureringen indebærer, at alle dommere skal på valg i juni 2025 og i 2027.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, som tiltrådte for to uger siden, støtter retsreformen.

Dog var det den tidligere præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, der var spydspids for reformen.

Han har ofte haft sammenstød med dommere, som han kalder korrupte, og argumenteret for, at omstruktureringen var nødvendig for bedre at tjene almindelige borgeres interesser.

Kritikere siger derimod, at reformen vil give Morena og dets allierede kontrol over domstolene og dermed skævvride magten, samtidig med at den vil gøre retsvæsenet sårbart for kriminel indflydelse.

/ritzau/Reuters