Labours britiske valgsejr dækker over historisk stor skævvridning

Aldrig før har vinderpartiet fået så meget ud af sine stemmer i Storbritannien, som Labour gjorde for nylig.

Det skriver det britiske medie BBC.

Partiet med Keir Starmer i spidsen blev udnævnt som valgets store vinder, da det satte sig på 63 procent af pladserne i Underhuset.

Men faktisk stemte blot 34 procent af vælgerne på partiet.

Forskellen mellem andelen af mandater og stemmer skyldes det britiske system med flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Her vælges kun én kandidat fra hver valgkreds. Alle stemmer, som går til andre kandidater end den, der bliver valgt ind, går til spilde.

Labour råder efter valget over 412 sæder i Underhuset, der er det ene af det britiske parlaments to kamre.

Hvis Storbritannien havde et fuldstændigt proportionalt system, hvor andelen af stemmer konverteres til samme andel af mandater i parlamentet, ville Labour blot sidde på 221 pladser, viser BBC's udregning.

Partiet ville dermed ikke have absolut flertal, som det har i dag.

Med 650 pladser i Underhuset kræver det mindst 326 mandater for at have absolut flertal. Med et absolut flertal - altså mere end 50 procent af stemmerne - kan et parti danne regering alene.

Mens Labour fejrede valgsejren, fik Det Konservative Parti det dårligste valgresultat i partiets historie målt på antallet af mandater.

Det 190 år gamle parti, der frem til valget havde regeringsmagten, stod tilbage med 121 mandater. Det er 19 procent af pladserne i Underhuset og altså en langt mindre andel, end det Labour råder over.

Resultatet fik den konservative premierminister Rishi Sunak til at meddele sin afgang dagen efter valget.

- Jeg har hørt jeres vrede og skuffelse, og jeg tager ansvaret for valgnederlaget, sagde han i en tale foran Downing Street 10 i London.

Ser man nærmere på, hvor stor en andel af briterne der stemte på Det Konservative Parti, var partiet dog slet ikke så langt efter rivalerne i Labour, som antallet af mandater giver indtryk af.

Mens Labour fik 34 procent af alle stemmer, fik Det Konservative Parti 24 procent af de britiske vælgeres stemmer.

Det tredjestørste parti blev Reformpartiet, der ledes af Nigel Farage, som især sættes i forbindelse med brexit-kampagnen.

Partiet, som ikke før havde været repræsenteret i parlamentet, måtte nøjes med en procent af mandaterne i Underhuset, selv om det fik 14 procent af alle stemmer.

Det fjerdestørste parti blev Liberaldemokraterne, som til gengæld fik stort set samme andel mandater som stemmer. Partiet fik 12 procent af stemmerne og 11 procent af Underhusets mandater.

De øvrige mindre partier, der blev valgt ind, satte sig hver på en procent af Underhusets pladser.

/ritzau/