Israel hævdes at stå bag droneangreb på iransk militærfabrik

30. JAN 2023 • 08:10UDLAND

Ifølge Iran skete der ikke betydelig materielskade eller var nogen tilskadekomne ved angrebet.

Det tyder på, at Israel sent lørdag aften lokal tid stod bag et droneangreb på en militærfabrik i Iran.

Det citerer nyhedsbureauet Reuters og flere amerikanske medier unavngivne amerikanske embedsmænd for at sige.

Iran hævder selv at have afværget angrebet, og at der ikke skete betydelig materielskade eller var nogen tilskadekomne.

Billeder på sociale medier viser, hvad der ligner en eksplosion på en fabrik. Den ligger i den centralt beliggende by Isfahan syd for hovedstaden Teheran.

Ifølge Reuters siger Irans forsvarsministerium, at eksplosionen skyldes nedslaget fra vragresterne fra i alt tre droner, landet skød ned.

Talsmand for det amerikanske forsvarsministerium Patrick Ryder siger til Reuters, at USA ikke var involveret i angrebet.

Irans udenrigsminister, Hossein Amirabdollahian, kalder angrebet for et "kujonagtigt" forsøg på at skabe "usikkerhed" i sit land.

Officielt har Iran ikke givet nogen skylden for angrebet.

Angrebet kommer midt i spændinger mellem på den ene side Iran og den anden Israel og Vesten. Især over Irans nukleare ambitioner samt landets våbenleverancer til Rusland til brug i krigen i Ukraine.

Iran har blandt andet leveret de meget omtalte kamikazedroner, som er blevet brugt hyppigt under Ruslands invasion.

Mykhailo Podolyak, som er rådgiver til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, forbinder på det sociale medie Twitter direkte angrebet til invasionen.

- (Vi red.) advarede jer, skriver han.

Ifølge Reuters har Iran anerkendt, at landet har leveret droner til Rusland, men at det skete før invasionen af Ukraine i februar 2022.

Rusland afviser at have brugt iranske droner under krigsførelsen, men flere er blevet fundet i Ukraine.

En fabrik, der er hjørnestenen i Irans atomprogram, ligger i samme provins, som angrebet fandt sted.

Siden ophævelsen af atomaftalen mellem Iran og landene med vetoret i FN’s sikkerhedsråd samt Tyskland og EU i 2018 har luften været kold mellem parterne.

Ifølge aftalen skulle Iran begrænse omfanget af sit atomprogram med henblik på at hindre spredningen af atomvåben.

Desuden skulle Iran tillade inspektioner, som skulle føre til en ophævelse af de internationale sanktioner mod landet.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

17. APR 2024 • 09:59UDLAND
Ørkenbyen Dubai drukner i regn

SENESTE RITZAU