Institut varsler meget farligt årti med militære spændinger

Igangværende konflikter rundt om i verden bebuder "et mere farligt årti", konkluderer institut i rapport.

Det skriver Det Internationale Institut for Strategiske Studier (IISS) ifølge nyhedsbureauet AFP i sin årlige rapport om globale militære kapaciteter og forsvarsøkonomi for over 170 lande.

Rapporten, der strækker sig over mere end 500 sider, er blevet præsenteret tirsdag middag i London.

Det pointeres i rapporten blandt andet, at Irans levering af missiler til houthierne i Yemen og droner til Rusland understreger landets voksende indflydelse i konfliktzoner.

En ny æra, der er forbundet med usikkerhed, er med til at nulstille det globale militære landskab og har fået USA og Europa til at øge produktionen af missiler og ammunition "efter årtier med underinvestering", hedder det i rapporten.

Delvist drevet af Nato-medlemmers respons på Ruslands invasion er det globale militære forbrug vokset med lidt over fem procent og nåede et rekordhøjt niveau på 2200 milliarder dollar, skriver instituttet.

Danmarks forbindelse til Nato, det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco og regionale naboer er blevet styrket, lyder det.

Det er sket ved, at Danmark har prioriteret de baltiske og arktiske regioner og bestræbt sig på at modtage og huse allierede, der udstationeres i landet som forstærkninger.

Instituttet pointerer, at Forsvarets udfordringer, herunder mangel på personale, påvirker den operationelle evne, og at Forsvaret har en begrænset evne til at udstationere væbnede styrker uafhængigt af andre lande.

Danmark er afhængig af importeret forsvarsudstyr, men opretholder en lille forsvarsindustri, der fokuserer på eksport til Europa og Nordamerika, lyder det.

Ifølge instituttets data voksede det europæiske forsvarsbudget med fire procent mellem 2022 og 2023, mens budgettet på tværs af EU voksede med seks procent.

Det viser, at det ikke kun er et Nato-medlemskab, der driver stigningerne, skriver instituttet.

Det tilføjes, at ti europæiske lande i forsvarsalliancen sidste år nåede Natos mål om at bruge mindst to procent af sit bruttonationalprodukt på forsvarsudgifter.

Ifølge regeringens 2030-plan skal der afsættes yderligere milliarder til Forsvaret, så Danmark permanent opfylder målet.

Landene i Nato retter sig mod at øge deres indkøb af udstyr, herunder våben, og bruge flere penge på forskning, hedder det.

/ritzau/