Googles nye chip er ekstremt hurtig og mindsker fejl

Softwarevirksomheden Google lancerede mandag en ny kvantecomputerchip, som mindsker fejl eksponentielt.

Det skriver Google i en pressemeddelelse.

Her fremhæver virksomheden især to betydningsfulde funktioner.

It-virksomheden hævder blandt andet, at Willow kan løse en opgave på blot fem minutter, som verdens hurtigste supercomputere ville bruge 10 kvadrillioner år - altså 10.000.000.000.000.000.000.000.000 år - på at løse.

Derudover oplyser Google, at Willow vil kunne udrydde fejl eksponentielt. Det er ifølge virksomheden vigtigt, fordi nutidige supercomputere laver eksponentielt flere fejl.

Willow blev ifølge Google skabt i den californiske by Santa Barbara i faciliteter, der er bygget kun til det formål.

I 2012 indledte Google projektet "Google Quantum AI". Formålet var at bygge en kvantecomputer, der kunne udnytte kvantemekanikken til gavn for samfundet.

Den næste udfordring er at demonstrere, at Willow kan udnyttes til et formål, der er relevant for en virkelig applikation. Men indtil nu kan Willow ikke løse "kommercielt relevante problemer".

Men selv om borgerne ikke kan drage nytte af kvanteteknologiens fremskridt, forklarer Jonas Schou Neergaard-Nielsen, lektor ved DTU Fysik og ekspert inden for kvantefysik og kvanteinformationsteknologi, at det er vigtigt.

Det er nemlig en gevinst for selve forskningen.

- Det er vigtigt, fordi det er en af grundstenene i udviklingen af kvantecomputere. Hvis man ikke kan lave fejlkorrektion på kvantecomputere, så kan de stort set ikke bruges til noget, siger Neergaard-Nielsen.

Han pointerer, at der altid vil være fejl i kvantecomputere, fordi de er meget følsomme. Han forestiller sig, at man skal 20 til 30 år ud i fremtiden for at kvantecomputere reelt kan bruges, men ikke direkte af borgerne.

- Forbrugersynspunktet er nok ikke det rigtige. Det er nok mere som samfund, at det er relevant. Du kommer aldrig til at have en kvantecomputer selv.

- Men en kvantecomputer kan forhåbentlig bruges til en masse forskning og udvikling for eksempel af nye materialer, speede udviklingen af medicin op eller lave bedre finansmodeller, uddyber han.

DTU definerer en kvantecomputer som en processor uden skærm og tastatur, der udnytter kvantemekaniske principper.

En kvantecomputer kan foretage særlige typer af komplekse begroninger, som selv den største supercomputer aldrig vil kunne klare. På sin hjemmeside skriver DTU:

- Hvor en almindelig computer bruger bits (0 eller 1) til at gemme og behandle information, så bruger en kvantecomputer kvantebits - også kaldet qubits - der kan være i en såkaldt superposition, hvor den både er 0 og 1 på samme tid. Det øger antallet af mulige beregninger eksponentielt.

- Derfor stiger regnekraften i princippet eksponentielt med antallet af kvantebits i en kvantecomputer, hvor en almindelig computers regnekraft blot stiger lineært, skriver DTU.

/ritzau/